Enhedslisten vil stoppe Køge kommunes samarbejde med NEMLIG.com

Som det er de fleste bekendt er det stærkt tvivl om arbejdsforholdene hos nemlig.com, som er en af Køge kommunens samarbejdspartnere. I Enhedslisten mener vi ikke vi som kommune kan stå på mål for et samarbejde med sådan en ”fribytter” på det danske arbejdsmarked. Vi mener ikke de beskrevne forhold er i overensstemmelse med formuleringerne i kommunens indkøbspolitik.

Enhedslisten ønsker konkret at kommunen sætter aftalen med NEMLIG.com på pause indtil forholdene i firmaet er i overensstemmelse med kommunens regler for arbejdsforhold.

For ikke Køge kommune blot skifter en leverandør ud med en anden med lige så ringe arbejdsforhold foreslår Enhedslisten at Køge kommune tager kontakt til 3F for at få sikkerhed for at arbejdsforholdene hos eventuelle leverandører lever op til kommunens indkøbspolitik.

Med venlig hilsen

Niels Rolskov

Gruppeformand – Liste Ø i Kommunalbestyrelsen i Køge kommune.